Kære medlemmer,
 
med virkning fra sommeren 2017 er det ikke længere muligt at sende nyhedsbreve til medlemmerne fra vores hjemmeside. 
Vi benytter os derfor af Microsoft Office til at udsende nyhedsbreve.
Nyhedbreve udsendes til alle aktive medlemmer.
 
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
 
21/3 2012 - Nyhedsbrev fra Stautrup tennisklub

Nyhedsbev fra Stautrup tennisklub

 
Juniorafdelingen informerer:
I år vil der være junior træning HVER ONSDAG eftermiddag; for begynderne kl 15-16, og for fortsætterne (de øvede og let øvede, som så vil blive fordelt på banerne) kl 16-18.
Træningen er gratis for klubbens medlemmer!
Junior træningen starter ONSDAG D. 2. maj
Der kan forekomme aflysninger i løbet af sæsonen. Disse vil blive informeret af junior afdelingen eller træneren.

To-generationer stævner:
Et “to-generationer” stævne er et hyggeligt mini stævne hvor man tager sit barn, sin forælder, (eller en anden voksen) med, så hvert hold består af et barn og en voksen, der spiller double kampe af ca 20 min. varighed, på kryds og tværs mod hinanden.
Der er selvflg stor forskel på om barnet er 7 eller 21 år, men i praksis tager de store jo hensyn til de små, så man kan få noget godt spil igang, og alle får en sjov dag ud af det :-)
Vi forsøger os med to datoer, for at komme igang, på sigt vil det forhåbentlig blive en gang om måneden.
De to “To-Generations” stævner der nu er lagt fast bliver Søndag d. 13. maj kl 10-12 samt Søndag d. 10. juni kl 10-12, sæt kryds i kalenderen!

Klub mesterskab for juniorer:
I lighed med seniorerne vil vi i år få lavet en junior rangliste, hvor de højest placerede i slutningen af sæsonen vil spille finaler, så vi får kåret klubbens junior mestre :-)
- mere om det når sæsonen er kommet godt i gang.

Senior træning: ?
Hvorfor er det kun børnene der får tennis undervisning, vi voksne kunne også sagtens få pudset teknikken af, få bedre styr på grundslagene, og måske endda lære noget nyt...
Jeg foreslår derfor at hyre en træner to timer hver søndag, til at undervise vi voksne “let øvede”. Hvis du har lyst til at være med, så skriv til mig på joakimoester@gmail.com, og angiv hvilket tidspunkt der ville passe bedst (formiddag/eftermiddag/aften?), så vender jeg tilbage når jeg har fået afklaring over interessen.

Teenager-tennis:
Der vil - som noget nyt - blive reserveret en bane til teenagerne, hver søndag kl 19-21, hvor de 13-19 årige kan spille med jævnaldrene.
For at skyde traditionen igang holder vi teenager-turnering søn d. 6. maj kl 19-21 - hvem er Stautrups bedste tennis-teenager?

Hygge kvindetennisturnering d. 3 juni 2012 fra 10-14:

Også i år gentager vi succesen fra sidste år, hvor vi ville afholde en tennisturnering for alle de kvindelige tennisspillere i klubben. Der var mange, der gerne ville være med. Sidste år havde vi dog glemt at bestille godt vejr, og derfor blev turneringen aflyst. I år har vi bestilt både baner og godt vejr til turneringen søndag d. 3 juni 2012 fra kl 10-14.

Mød op og prøv at spille tennis d. 12 maj 2012 kl. 12:

Over hele landet afholdes "Tennissportens Dag, lørdag d. 12 maj 2012. Det er vidt forskelligt, hvordan landets forskellige klubber arrangerer dagen.I Stautrup tennisklub fejrer vi dagen med et "åbent hus fra kl. 12-15", hvor alle der har lyst til at se- og prøve, hvad tennis er, kan møde op i sportstøj og låne både bane, ketsjere og bolde. Der vil være mindst en tennisinstruktør på anlægget, som giver gode råd til, hvordan man nemmest slår til en tennisbold. Kom og prøv en fantastisk sport - tennis i Stautrup Tennisklub.


Stavtrup Tennisklub